Vaahrajarnge lea dutnjien mij gaajhkesåarhts vædtsoesvoeth dååjre naakenistie gïese datne aktem lïhke ektiedimmiem åtnah.

Mijjieh tellefovnesne gååvnesibie abpe dygnem jïh mijjen nommere lea 74 07 77 10 

Gaajhkh barkijh vaahrajarngesne sjeavohthvoetedïedtem utnieh.

Jis dov akte gïerve tsiehkie jieliedisnie maahtah raeriem, dåarjoem jïh bïhkedimmiem åadtjodh tellefovnen tjïrrh, jis mijjem vaahrajarngesne vaaksjoeh jallh mearan mijjen  årromefaalenassesne årroeh akten boelhken.

Jeenjesh vienhtieh dah leah tjoereme leerhkehtalledh jallh fysiske skaarine sjïdteme såemieslaakan  jis edtjieh maehtedh vaahrajarngesne mïnnedh.
Datne maahtah itjmies mïedtelimmieh dååjredh bielelen leerhkehtalledh. Mijjieh dejtie psykiske daaresjimmide seamma itjmies vuejnebe goh fysiske daaresjimmie. Ih tjoerh våajnoes væhtah utnedh daaresjimmeste juktie viehkiem åadtjodh vaahrajarngesne.
Dïhte psykiske vædtsoesvoete ij leah dan våajnoes, jïh soejmetje båata tïjje doekoe.
 
Datne aaj vædtsoesvoetem dååjrh dastegh naaken datnem haenehte mubpiej uvte, dov bijjelen reerie, datnem heerrede gaskesem utnedh voelpigujmie jïh fuelhkine, dutnjien hatsva jallh jeatjah iedtije dahkoeh dov vööste dorje. 

Datne bööremes jïjtje damth mejtie datne maam akt dååjrh mij ij hijven domth.

Jïh maanide sæjhta ovrehte årrodh goh aktene sijjesne byjjenidh gusnie bomba ahkedh maahta lenkiehtidh gosse daamtaj vædtsoesvoetem vuejnieh jïh dååjroeh. 

Dah mah vaahrajarngine gaskesedtieh leah gaajhkesh aktem såarhts vædtsoesvoetem dååjreme lïhke fuelhkine, men dah leah naa joekehts. Dah leah almetjh gaajhkine aalhtarinie, ovmessie etnihkeles maadtoste, naakenh maanah utnieh, jeatjebh maanehts, naakenh barkoem utnieh jeatjebh leah barkohts. 

Dastegh dov tsiehkie gåetesne lea naemhtie guktie datne  ih jearsoes domth jallh gïerve domtoe desnie sjïdtedh, dellie datne jïh vuj dov maanah vaahrajarngesne årrodh akten boelhken. Maahtah båetedh saaht gåessie dygnesne. Dov tsiehkie jïh mij lea daerpies ihke datne edtjh guhkiebasse båetedh dov jieliedisnie muana man guhkiem datne desnie sjïdth.

Gosse daerpies dellie jååhkesjamme tellefovnetoelhkem soptsestimmine nuhtjebe. Åtnoe toelhkeste lea namhtah.

Krisesenteret er til for deg som er utsatt for alle typer vold fra noen du har en nær relasjon til.

Vi er tilgjengelige på telefon hele døgnet og vårt nummer er 74 07 77 10. 

Alle ansatte ved krisesenteret har taushetsplikt.

Er du i en vanskelig livssituasjon kan du få råd, støtte og veiledning enten ved en telefonsamtale, et dagbesøk på krisesenteret eller under et opphold ved botilbudet.

Mange tror de må ha blitt slått eller skadet fysisk på en eller annen måte for å kunne oppsøke krisesenteret.

Du kan oppleve alvorlige krenkelser uten å være slått. Vi ser på psykisk mishandling som like alvorlig som fysisk mishandling. Det er ikke slik at du må ha synlige tegn på mishandling for å få hjelp på krisesenteret.  
Den psykiske volden er mer usynlig og kommer snikende over tid.

Du blir også utsatt for vold dersom du blir ydmyket foran andre, kontrollert, hindret i å ha kontakt med venner og familie, kjeftet på eller utsatt for andre krenkende handlinger.

Du kjenner best selv om du er blitt utsatt for noe som ikke føles bra.

Og for barn vil det å vokse opp i en familie der de stadig er vitne til vold være omtrent som å vokse opp i et minefelt der det stadig kan smelle.

De som er i kontakt med krisesenteret har alle opplevd en eller annen form for vold i nære relasjoner, men ellers er de ganske så forskjellige. Det er mennesker i alle aldre, med ulik etnisk bakgrunn, noen har barn, andre ikke, noen har jobb, andre ikke

Dersom situasjonen din hjemme er sånn at det oppleves utrygt eller vanskelig for deg å bli der, kan du og eventuelt barna dine bo på krisesenteret for en periode. Du kan komme når som helst på døgnet. Situasjonen din og hva som trengs for at du skal komme videre i livet ditt avgjøre lengden på oppholdet.

Ved behov benytter vi godkjent telefontolk i samtalene. Bruk av tolk er gratis.